Et hotel med hjerte, historie og udsigt
En fredet og arkitektonisk beton-perle, tilsat natur ad libitum, hjertevarme, hotelværelser, høje ambitioner og et team, der altid har hjertet forrest.
Velkommen på Toppen.
Arkitektur der går i et med naturen

Toppen ligger placeret midt i naturen på Ebeltofts smukke bakketop.
Hotellet er placeret i Nationalpark Mols Bjerge i ikoniske bygninger tegnet af Friis & Moltke og opført i 1968/69. Arkitekturen er enkel, opført i beton og smelter harmonisk ind i landskabet. Her er plads til fest og løjer, ro og fordybelse, små og store øjeblikke.
Her er rå beton-brutalisme tilsat hjertevarme, ro og nærvær. Alle værelser har direkte udsigt til det vilde landskab – det giver en sjælden nærhed til naturen.
Mere end et hotel
Vi er ikke som de fleste hoteller – og det er helt bevidst. Toppen ejes af Fonden EBIC, der også ejer og driver Ebeltoft Idrætscenter. Vi er et hotel med et socialt formål: Vores overskud går til at skabe fællesskaber, bevægelse og trivsel for byens børn, unge og voksne.
Når du bor, spiser eller holder møde hos os, er du med til at støtte Ebeltofts idrætsliv og lokale initiativer.
Lokalt engagement med hjerte og handling
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder og aktører. Gennem fællesskaber, netværk og sociale initiativer er vi med til at styrke byen og dens muligheder og skaber dermed værdi for dig, der gæster Toppen, for lokale og for Toppen og vores medarbejdere.
Et hotel i forvandling
– med hjerterum og holdning
En rejse mod Toppen – fra vandrerhjem til moderne full service hotel.
Vores bygninger er trætte efter mere end 20 år som vandrerhjem, men vi sætter dem nænsomt i stand med respekt for Friis & Moltkes originale design- og farvevalg. Vi har fokus på genbrug, bæredygtighed og dansk kvalitet, når vi sætter i stand for få midler .
På Toppen står vi ved, at vi er et hotel på vej. En forvandling med en ambition om at være et moderne, hjertevarmt og socialt ansvarligt hotel og mødested med personlighed, kant og charme.
Toppen er et hotel i bevægelse. Vi har store ambitioner, om at være et sted, hvor mennesker mødes og vokser. Hvor omgivelserne inviterer til refleksion. Hvor fællesskab og omtanke ikke er tilvalg, men grundlaget. Og hvor både virksomheder, turister og lokale forhåbentlig får en særlig følelse med sig hjem – og ikke mindst lyst til at komme igen, fordi de har mærket, at de hører til og lyst til at opleve stedet og dets mennesker igen.
Vi vil så gerne høre, hvad du synes, om at være gæst på Toppen. Vi tager imod alle former for feedback med kyshånd. Så send den endelig afsted. Vi er klar til at tage imod.
Samarbejdspartnere

Kystnær
Som hotelgæst på Toppen får du mulighed for at vaske hænder, hår og krop i sæbebarer fra Kystnær. Kystnær skaber håndlavede plejeprodukter inspireret af den danske kyst og naturens enkle skønhed.
Plastikbeholderne er skåret væk, og i stedet har du mulighed for at tage dine sæbebarer med dig hjem eller med videre på din rejse. Kystnær har sæbeværksted ved Haderslev Fjord og fremstiller håndlavede sæber af naturlige råvarer som tang, hyben og havtorn med omtanke for naturen og dig.

Ved Verdens Ende
Som spisende gæst på Toppen får du serveret lokalt, økologisk mikrogrønt fra Helgenæs, hvor Ved Verdens Ende producerer lokale fødevarer i køkkenhave og drivhuse – og ikke mindst med hænder og hjerte.

Elis
Som gæst på Toppen får du fornøjelsen af miljømærkede tekstiler. De tekstiler, du som gæst møder på værelser, toiletter og badeværelser, er fremstillet af genanvendte materialer.
Det er vores samarbejdspartner, Elis, der forsyner Toppen med genbrugstekstiler, og når tekstilerne ikke længere kan repareres, sender Elis dem til genanvendelse.
Hjerter, frem for stjerner
I 2025 blev Toppen til hotel. For os er det ikke en ambition at jagte stjerner. Vi driver hotel med hjertet forrest. For os, er det en hjertesag at drive et hotel med omtanke for den verden og det levende lokalsamfund, vi er en del af.
🖤🖤🖤🖤
Kik til naturen
Hotellet ligger højt, er placeret midt i naturen og med udsigt til Ebeltoft Vig. Smagfuldt og smukt indrettede værelser. Vi fik serveret en lækker morgenmad og oplevede et meget imødekommende personale. Alt i alt et fantastisk sted.
Bent
🖤🖤🖤🖤🖤
Bioverdiversitet helt tæt på
Værelset levede op til vores forventninger med en storslået udsigt til den naturlige, biodiversitetsrige eng og beplantning udenfor. Sengene var bløde og behagelige, og håndklæderne rene.
Sara
🖤🖤🖤🖤🖤
100 ud af 100
Ganske simpelt et sted jeg/vi afgjort vil komme tilbage til. Smuk beliggenhed, smuk arkitektur (klassisk Friis og Moltke) og søde mennesker. Der er simpelthen et fantastisk sted. 100/100!
Jørgen
🖤🖤🖤🖤🖤
Herligt og rustikt
Fantastisk stille lokation grønne omgivelser – vi sov godt.
Circé
🖤🖤🖤🖤🖤
Arkitektonisk perle
Arkitektonisk perle midt i naturen i Ebeltoft byder på værelser, der tydeligvis har holdt kvaliteten i den mere end 60 år byggeriet har eksisteret. Rustikt og med kvalitetsmaterialer. Et dejligt sted, som går ind i sjælen. Vågnede op til den smukkeste natur, der forenede sig med værelset gennem det store vindue, der afsluttede værelset og træk naturen ind.
Charlotte
🖤🖤🖤
Fint værelse
Værelset er fint, og har det man skal bruge. Bruseren med dejlige, varme og gode stråler. Morgenmaden var god og serveret i et hyggeligt rum med en fin udsigt over natur og Ebeltoft by samt en brændende pejs, der gør det hjemligt.
Maya
Vi glæder os til at se dig
Ring: 86 34 20 53, eller send en E-mail
— og hvis du er i nærheden, så kom ind.